torsdag den 1. juni 2017

Stadig aktuelt:


Vi har stadig store problemer med at komme rundt med vores biler, og vi har svært ved at komme ind og ud af bilerne. Bilerne ødelægges, og spejle og rotorblink knækkes af.

SÅ KLIP NED NU.
Der er rigtig mange steder hvor spanden ikke vil blive tømt!

Træer og buske og hyben langs vejene vokser ud over vejen og bliver ikke klippet ned. Regulativet foreskriver, at vejene SKAL være fri i 1 meter på hver side af vejen og fri 4,2 meter i højden.
TÆNK PÅ DIN SKRALDEMANDS ARBEJDSFORHOLD, så han ikke skal lande midt i hybenroserne, når han skal ud af bilen!

Omkring stativer er max. 20 % tilgængelige som foreskrevet. Stativenes front, hvor vi tager sækken ud, kan ikke åbnes, da sand, buske mv. ikke bliver fjernet, og øverste låge kan ikke åbnes i højden, og vi står med hovederne dybt begravet inde i buske og stikkende hybenroser med edderkoppespind.....

Der ønskes at der bliver klippet omkring stativet så der er fri ½ meter på hver side af stativet, samt 2 meter i højden, så vi kan komme til. Sæt stativet på en flise, så det står stabilt, og tænk på, at sneen kommer til vinter, hvor vi også gerne skal kunne åbne det.

Og nu du er der alligevel, så smør hængsler og ryd op inde i stativet :))
Ring endelig til os, hvis du har spørgsmål. Telefonnummer 4026 2337

Og her finder du kommunens link til, hvordan der skal beskæres: 

http://www.fanoe.dk/borger/affald-og-genbrug